Hvordan skal vi bruge vores nye viden om hjernen?

Udviklingen i hjerneforskning betyder at forskere og læger i dag forstår hjernens funktion langt bedre end vi kunne forudse for bare ti år siden. I disse år præsteres resultater, der giver håb om at kunne forstå og behandle en række alvorlige sygdomme som fx Alzheimer. Nye medicintyper til at forbedre humør, hukommelse og koncentrationsevne og nye teknikker til at afhjælpe handicap, hvor årsagen er i hjernen vil se dagens lys.
Hvis nye teknologier og medicin kan ændre, forbedre og kontrollere vore hjerner, så vil det måske også betyde en helt anden opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske? Skal sådanne anvendelser af den nye viden om hjernen fremmes eller begrænses? Hvordan skal vi bruge vores nye viden om hjernen?
Sammen med 8 andre lande indgår det danske Teknologiråd i det unikke initiativ:
Meeting of Minds - European Citizens’ Deliberation on Brain Science
126 borgere fra de 9 europæiske lande har vurderet og anbefalet hvordan den øgede viden om menneskets hjernen skal anvendes. De har drøftet etiske, sociale, samfundsmæssige og juridiske konsekvenser af denne viden med europæiske eksperter. Deres konklusioner er nu sammenfattet i en rapport. Resultaterne er blevet præsenteret for beslutningstagere på europæisk niveau og i Danmark.
Der er ikke flere offentlige, danske aktiviteter i projektet. Diskussionen om resultaterne af Meeting of Minds - European Citizens Deliberation fortsætter på europæiske konferencer og fora. Det kan man følge med i på Meeting of Minds hovedhjemmeside.
Læs mere om hvad ti borgere fra det danske panel skrev om det at være med i projektet.